|
Post by Matthew on May 17, 2014 14:55:43 GMT
Matthew kiggede på hende med et roligt blik, han sendte hende et smil og lod sig fortsat sidde stille. Han lænede sig tilbage og kiggede på hende med sine venlige øjne. Matthew kiggede på Shailene, han vidste ikke hvorfor, men hun mindede lidt om ham, han kunne ikke forklare hvorfor. At rode hendes tanker igennem og finde ud af det ville være nemt, men så ville han bryde sine egne regler og statens regler om ytringsfriheden. Matthew kiggede på hende, han kunne høre gispet og regnede ud at det var til ham. Han sagde ikke noget men kiggede på hende. Han holde øje med hende og lænede sig længere tilbage. Matthew trak noget papir op fra en skuffe og satte en blyant til at skrive ned på det, det var en status om hvad der skete på skolen til dem der betalte for at holde den kørene. Matthew kiggede på hende. Matthew kiggede på hende som hun sagde de sidste par ord, han lagde blyanten og tog en slurk. Han smilede til hende med et roligt smil. "Du må virkelig holde af din far. Men ja, det kan virkelig lade sig gøre. Det kan ændre hende helt, hvis du får personerne til at glemme om noget de er afhænig af, men du kan ændre det til noget andet de er afhænige af. Jeg kan få hende til at glemme fuldstændig at hun har rørt stoffer og den slags. Jeg kan give hende andre minder. At ændre på minderne, er nemt nok. Men ligeså snart du ændre hvad personen er afhænig af, det kan være lidt svære og kan ændre en del, men elsker hun virkelig din far, vil det ikke ryge. Men hvis jeg skal gøre det, så vil jeg helst have tilladelsen fra din far." Matthew kiggede på hende, hans blik var roligt og han sendte hende et smil.
|
|
shailene
Elever.
Posts: 18
Karakter køn:: Pige
Karakter navn:: Shailene Nebraska Daddario
Karakter alder:: 18
Evner:: Usynlighed.
|
Post by shailene on May 17, 2014 17:49:13 GMT
Shailene så ned på telefonen, imens hendes tanker kredsede om det at få hendes mor til at glemme stofferne. Hun ville blive et bedre menneske, men så igen, hvad nu hvis hun ikke længere ville være det samme menneske? Hvad nu hvis hun ville forlade dem, eller hun ikke længere så nogen grund til at være der? Shailene løftede blikket og så på Matthew, da han begyndte at snakke. Han havde ret, hun elskede virkelig sin far. Han var den eneste person hun nogensinde virkelig havde holdt af. Andre var blot lidt kærlighed til dem, ligesom med hendes mor. Hun holdte utrolig meget af hende, men hun stolede ikke på hende, hun turde ikke betro hende noget og hun elskede hende da slet ikke, ligesom hun elskede sin far. Så hendes mor ville altså kunne ændre sig helt. Hun ville måske aldrig blive den samme igen, og som han også sagde. Hvis hun virkelig elskede hendes far, så ville hun blive, men hvis ikke... Shailenes blik flakkede rundt i lokalet endnu en gang, imens hun ledte efter noget at sige, noget at gøre. Langsomt endte det endnu en gang på ham, og hun tog en dyb indånding. "Så hun bliver måske aldrig den samme igen?" Spurgte hun. Tanken om, at hun kunne få sin mor fra stofferne var fantastisk, men tanken om at miste hende, at hun ville blive fremmed, det var næsten værre end en mor på stoffer. Og en tilladelse fra hendes far. Hun vidste ikke hvordan hun skulle få den, for det ville kræve at fortælle hendes far sandheden, hvilket bare bragte endnu et problem op; Var hun klar til det? Og ønskede hun virkelig at ændre sin mor? For på trods af alle de forfærdelig minder, gemte der sig jo også nogle gode.
|
|
|
Post by Matthew on May 17, 2014 19:32:12 GMT
Matthew kiggede på hende med et roligt blik. Han var roligt og lænede sig helt tilbage, det kunne være hun ville tænke over hvad han havde sagt. Matthew kiggede på hende med sit rolige blik. Matthew prøvede at regne ud hvorfor hun mindede om ham, han kunne ikke forklare det. Matthew kiggede på hendes løftede blik, han havde et roligt øje på hende og sendte hende et smil. At lade hende tænke over den ting. Det var mod hans principper, men det var også mod hans principper at lade en person en af sine elever elskede, være i stikken når der var problemer. Matthew kunne ikke rigtigt forklare sig hvorfor han havde det sådan, det havde han bare. Hans blik på hende var roligt og han sendte hende et smil, han ventede på at hun ville sige noget før det var at han selv ville gøre noget. At lade hendes tanker gå rundt uden at tænke over hvad han sagde, ville være en fejl, men hun havde vel fået noget at tænke over af det han havde sagt.Da hun sagde noget, kiggede Matthew på hende. "Jeg kan ændre hende tilbage, normalt ville jeg ikke tilbyde at gøre det til nogen, men det har jeg valgt at gøre. Mennesker kan ændres, hvis man vil ændre dem nok." Matthews blik på hende var roligt, han sendte hende et smil og holde øje med hende. Forhåbentligt kunne han give hende noget at tænke over. Noget der måske ville være et lidt vigtigere valg for hende, men det krævede også hun afslørede det for sin far.
|
|
shailene
Elever.
Posts: 18
Karakter køn:: Pige
Karakter navn:: Shailene Nebraska Daddario
Karakter alder:: 18
Evner:: Usynlighed.
|
Post by shailene on May 18, 2014 6:41:06 GMT
Shailenes blak blev ved med at flakke ned mod telefonen, som om den ville sige hvad hun skulle gøre. Hun bed sig lidt i læben, og så mod ham igen, med et blik der tydeligt viste, at hun var i vildrede. Det var tydeligvis muligt at gøre hendes mor stoffri, men der kunne være konsekvenser. Var hun villig til at de konsekvenser måske ville ske? Jeg kan ændre hende tilbage. Så hvis hun blev for anderledes, kunne man faktisk gøre det om, så hendes minder om stoffer ville komme frem igen, og hun ville blive 'god som ny.' Måske var det hele værd at gøre så. Måske burde hun faktisk bare kontakte sin far, snart, og fortælle ham sandheden og sige, at hun har en metode, hvorpå hendes mor kan komme fra stoffer og hvorpå de to kan starte et nyt liv. Og hun ville endda kunne sige til ham, at hvis ændringen var for voldsom, hvis den ikke var nær så god som de måske kunne have håbet, så kunne de ændre hende til den stofmisbruger de kendte. Og så ville det var som om skaden aldrig var sket. Hun så mod Matthew, med et lidt overvejende blik. "Kan jeg vende tilbage til dig? Så jeg lige kan ... tænke over det?" Spurgte hun langsomt. Lige nu var hun ikke klar med et svar, hun havde uden tvivl brug for lidt tid. Men senere, måske allerede i morgen, ville hun nok have tænkt det så meget igennem, at hun ville kunne give ham et svar.
|
|